Jeg har det som om, jeg er to personer, som jeg ikke kan kombinere. Den ene udelukker den anden.

Der er den Freja, der går derhjemme og varter manden op. Hende hvis omdrejningspunkt er hans velbefindende, hjemmet og naturligvis S/M. Den Freja, der har lyster, som andre ikke ville kunne forstå, og som hun må holde for sig selv. Den Freja ville ønske, at hun kunne gå hjemme og mærke hans tryghed hver dag. At kunne vie sit liv til lidenskaben og længslerne.

Den anden Freja er hende, der udadtil virker som hvilken som helst anden ung kvinde. Hverdagen består af dagligdags ting såsom job, kandidatstudie, venner og familie. I denne verden (som er den, der fylder mest) må Freja gemme sit indre væk, fordi det passer ikke ind.

Det indre er malplaceret alle steder på nær i hjemmet.

Billeder fra video med fetichstjernen Dita Von Teese fra Rojomagenta.

Jeg undertrykker mit id og har et meget dominerende overjeg.

Jeg nærer dagligt min lyst, selvom jeg ved, at det gør det hele værre. Jeg læser om folk i diverse debatter, der gennemgår painslut training, hvor de bliver trænet i at kunne tage mere smerte.
Jeg ville ønske, at det var mig, der kunne se frem til smertetræning. For mig er smerte absolut erotisk og ultimativt tror jeg, at jeg vil kunne få orgasme fra smerte alene under de rette omstændigheder.

Min dominante mand får nogle gange nok af mine til tider altoverskyggende painslut tendenser, og han kan blive rigtig vred over det. Han kan bruge ord, der får mig til at føle skam.

Der er andre ting i verden end smerte.
Der er andre ting i verden end smerte.
Der er andre ting i verden end smerte, siger jeg til mig selv.

Både sommeren og min ferie går på hæld. Min sommer har både været hed, kold og våd. Hed, fordi han har opfyldt mine ønsker med pussy spankings, bondage og anal. Kold, fordi jeg har haft lukket mig selv ind og skabt en kulde, der på visse tidspunkter også er gået ud over ham. Våd, fordi jeg har grædt, både af sorg og af glæde.

I dag sad jeg og genlæste -o-s indlæg Kærlighed, som simpelthen rammer så dybt. Jeg skammer mig sådan over, at jeg har sat mig selv og min seksualitet i første række, for det var bestemt ikke sådan, jeg startede ud. Det var heller ikke det, der var meningen.

Jeg holder, hvad jeg lover, M.

Min mand og jeg er ikke ens af sind og vi har bestemt forskellige måder at håndtere tingene på. Det skaber problemer, såsom følgende, som vi tumler med p.t.:

1. Jeg er så fokuseret på så mange andre ting, end det, der er vigtigst. Det, der ligger lige foran mig, nemlig ham. Jeg fokuserer på alt det rundt om, og jeg kan ikke selv se, at det er helt forkert.
2. Han er ikke sadistisk på samme måde som jeg er masochistisk, og jeg er seksuelt grådig og egoistisk. Jeg glemmer, at han er en mand med stort m, der ikke bøjer sig og som stejler, hvis man forsøger at presse ham. Han skal plejes.

Hvor er min taknemmelighed og hvad bilder jeg mig ind? Jeg har en mand, der vil gøre alt for mig, men jeg er pludselig blevet forvandlet til en primadonna, der forlanger alt for meget. Han gør, hvad han kan og mere til, men han er også håndfast og siger sin helt ærlige mening. Han er konsekvent og giver mig ren besked. Jeg kan ikke løbe om hjørner med ham, hvilket jeg er lykkelig for. Han er alt det, jeg altid har drømt om. Der er nu gået flere år og er han stadig min, og det bør jeg værdsætte.

Jeg synes, det er flovt, at jeg pludselig har glemt, hvad det er, der er vigtigt. Det, vi lovede hinanden. Jeg har sat mig selv forud for alt andet, og så glemte jeg ham. Jeg vil så gerne have, at han atter bliver omdrejningspunktet for mine tanker dag ud og dag ind. Fordi det ikke kun handler om mig.